Bikefitting

Hvorfor blive bikefittet

Sidder du godt på cyklen, så kører du også bedre. Det gælder uanset, om du er eliterytter, motionist eller hverdagspendler.

Du skal overveje at få foretaget et bikefit, hvis du kan svare ja på et af de nedenstående spørgsmål:

Kunne du tænke dig at køre uden skader?
Når du cykler repeterer du de samme bevægelser.  På en time, med ca. 90 omdrejninger pr minut, har du ca. 5.400 omdrejninger pr. ben.  Sidder du lidt skævt på sadlen, foretager du et vrid med knæet 5.400 gange i timen, og det kan medføre en skade. Et bikefit hos Fitbike handler i særdeleshed om at gøre dig skadesfri.  Har du allerede en skade, er bikefit en vigtig medspiller i din behandling, eventuelt sammen med et besøg hos en fysioterapeut eller en osteopat.

Kunne du tænke dig at køre uden gener eller smerter?
Gener eller smerter fra lænd, knæ, hænder, fødder eller nakke fratager dig muligheden for at træne meget og cykle langt.  I bikefittet sørger vi for, at din position på cyklen er indstillet til lige netop at tilpasse sig din kropsbygning, din fleksibilitet og dit fysiske niveau. Det er ”ægteskabet” mellem dig og din cykel.

Kunne du tænke dig at køre hurtigere og længere?
Bikefitting handler også om fart og aerodynamik på cyklen. Korrekte bevægelser på cyklen giver dit tråd en mere effektiv kraftoverførelse. I bikefittet maksimerer jeg din evne til at træde med fuld muskelstyrke.  Ved at udnytte musklerne korrekt i trådet, træder du med flere watt og undgår tidlig træthed i musklerne.

Er du triathlet?
Ofte vil den sammenpressede stilling på cyklen forhindre triathleten i at kunne rette kroppen fuldt op til løbeturen.  Træthed, nakke-skulderømhed og mindre fleksibilitet i lænden er ikke en god cocktail, når man skal løbe. Jeg arbejder en del med triathleter på alle niveauer, og mit mål er ikke kun at gøre dem hurtigere på cyklen, men også hurtigere på løbeturen.   Jeg fokuserer på rytterens overall siddekomfort kombineret med en effektiv udnyttelse af bestemte muskler, så man er maksimalt frisk til løbeturen, når cyklen stilles i T2.

Målet er, at du får en større glæde og lyst til at tilbringe flere timer på cyklen.  Derfor kan alle få glæde af et bikefit, uanset niveau.

Bestil et bikefit.  Ring til 20810506 eller skriv til roger@fitbike.dk

Sådan foregår et bikefit hos Fitbike

Et bikefit foregår ved, at du gennemgår et forløb på 2-2 ½ time.

Vi skal tale sammen om din cykling, du skal måles på ”kryds og tværs”, du skal ned at ligge på briksen og op at køre på cyklen.

Undervejs noterer jeg dine svar og resultater ind i en rapport, som du får tilsendt, efter bikefittet er færdigt.

Bikefittet foregår altid på din egen cykel.

Et bikefit har 3 trin:

  • Prefit interview: Her spørger jeg ind til din cykelerfaring, din form, din skadeshistorik og dine fremtidige mål.

prefit-inter

 

  • Prefit undersøgelse: I en grundig 21 punkts undersøgelse fokuserer vi på din krop. Vi skal kigge på din siddeknude-bredde, din svanghøjde og din fodstilling, din fleksibilitet og dine knæ. Ligeledes ser vi efter, om du skulle have en benlængdeforskel, en skæv ryg eller en skæv hofte.  Lider du under lændesmerter eller nakke-skuldersmerter i forbindelse med din cykling, vil dette også indgå i undersøgelsen.

Processed with Snapseed.               “man kan ikke skyde en kanon fra en kano”

 

  • Bikefittet: Din cykel og dit udstyr tilpasses til dig. Erfaringerne fra Prefit interviewet og Prefit undersøgelsen skal nu anvendes til målinger af den korrekte sadelhøjde og sadelplacering, samt frempindslængde og frempindsvinkel. Allerede under bikefittet vil du mærke de forskelle, den eventuelle nye sadel, sadelhøjde eller frempindslængde har på dit tråd og din komfort.  Til sidst laver jeg en knæ-analyse og efterfølgende justeringer, der sikrer, at du træder mere effektivt og uden fremtidige skader, fx arbejder vi med såler i dine cykelsko eller kiler under forfoden. Jeg indstiller naturligvis dine klamper.

    Medbring din cykel, stramtsiddende cykeltøj med korte ben og cykelsko.  Medbring gerne en drikkedunk og eventuel håndklæde.

 

Processed with Snapseed.         “et bikefit er ægteskabet mellem dig og din cykel”

Fitbike er mobil, og jeg kan stille udstyret op og foretage bikefits privat, i en klub eller en virksomhed. Læs mere under Mobil Bikefit.

Bestil et bikefit.  Ring til 20810506 eller skriv til roger@fitbike.dk