Blogindlæg:
Hvor ofte bør du få lavet et bikefit?
Mange ryttere ser et bikefit som en engangsoplevelse – noget man får gjort én gang, og så holder det resten af livet. Men at tro, at et bikefit varer evigt, er en sikker opskrift på ubehag, nedsat effektivitet, og i værste fald skader.
Det store spørgsmål er derfor:
Hvor ofte bør man få et bikefit - og hvornår er det tid til at få det justeret igen?
Myten om 'one-and-done'
Det første bikefit føles for mange som en åbenbaring: smerter mindskes, kraftoverførsel forbedres, og selvtilliden vokser. Men et fit er et øjebliksbillede, ikke en permanent løsning.
Kroppen og cyklingen ændrer sig over tid:
- Kroppen tilpasser sig og ældes
- Skader kan opstå
- Kondition og styrke varierer
- Nyt udstyr tages i brug
- Træningsmål udvikler sig
Ifølge en gennemgang i Journal of Science and Cycling (Bini et al., 2014) ændrer biomekaniske krav sig markant med både alder, udstyr og træningsform, og et tidligere optimalt fit kan miste sin relevans.
Hvor ofte bør man få et bikefit?
Som udgangspunkt bør de fleste voksne ryttere få et professionelt bikefit ca. en gang om året. Små ændringer i fleksibilitet, styrke eller udstyr kan hurtigt udvikle sig til problemer, hvis de ikke bliver justeret i tide.
For ryttere med høj træningsmængde eller hyppige udstyrsopgraderinger fungerer et årligt fit som forebyggende vedligeholdelse.
En undersøgelse fra Retül / Specialized (2019) viser, at ryttere, der får lavet årlige tilpasninger, oplever færre overbelastningsskader og kan fastholde en mere effektiv position gennem sæsonen.
For teenageryttere i vækst anbefales hyppigere tilpasninger. British Cycling fremhæver i deres ungdomsprogram, at hurtige kropslige ændringer kræver løbende justeringer for at undgå skader og sikre korrekt udvikling.
Konklusion: Vent ikke på smerter – book et fit i takt med, at din krop eller dine cykelvaner ændrer sig.
Hvornår er det tid til at gentage et bikefit?
Selv med et årligt fit er der situationer, hvor du bør få et ekstra tjek:
Smerter eller ubehag
Sadelgener, sovende fingrer, nakke-/skuldrespændinger, knæsmerter eller usædvanlig træthed.
Ifølge European Journal of Sport Science (Clarsen et al., 2010) er disse blandt de mest almindelige tegn på et uhensigtsmæssigt fit.
Ny cykel eller ny geometri
Skift mellem landevej, gravel eller tri ændrer kørestillingen markant.
Forskelle i geometri, selv mellem modeller i samme størrelse, kræver et nyt fit.
Tilbage efter skade eller operation
Skader ændrer biomekanikken. Et brud, en hofteoperation eller rygproblemer kræver justeringer.
American Journal of Sports Medicine (Friel et al., 2016) peger på, at cykling kan være effektiv genoptræning – men kun hvis positionen er korrekt tilpasset.
Nyt udstyr
Nye sko, pedaler, sadel, styr eller kranksæt ændrer kontaktpunkterne.
Selv små ændringer kan påvirke hele systemet og bør vurderes professionelt.
Ændrede træningsmål
Skift fra hyggeture til struktureret træning, eller omvendt, kræver ofte tilpasning af positionen.
Ifølge TrainingPeaks Coaching Blog (2020) bør et bikefit afspejle både nuværende og kommende mål, da belastningen varierer.
Afsluttende tanke: Dit fit skal passe til dig - nu og her
Et bikefit er ikke kun for eliten. Det er for alle, der vil sidde bedre, køre længere og undgå skader. Kroppen ændrer sig – og dit fit bør følge med.
Som UCI World Cycling Centre fremhæver: “Bike fitting is not a one-time solution. It’s an ongoing process that adapts to the rider’s body, equipment, and goals.”
Hvis du stadig kører med de samme klamper fra 2012 eller aldrig har justeret din sadelhøjde, er det måske tid til et tjek – ikke fordi noget nødvendigvis er galt, men fordi du kan få mere ud af din cykling, hvis dit fit passer til den rytter, du er i dag.