Blogindlæg:

Sadlens rolle i effektiv kraftoverførsel

Sadlen er et af cyklens vigtigste kontaktpunkter, og dens placering har stor betydning for både komfort, kraftoverførsel og kroppens bevægelse. Små justeringer kan være afgørende for, om rytteren sidder stabilt og effektivt – eller om belastningen havner de forkerte steder. Hos Fitbike benytter vi Velometrik 3D sadeltryksmåling til at analysere trykpunkter i realtid og dermed finde frem til en sadel og position, der giver optimal støtte.

Hvorfor sadlens position betyder så meget

Sadelhøjde, vinkel og setback påvirker hoftebevægelsen direkte. En korrekt placeret sadel gør det muligt for rytteren at trække vejret frit, rotere i hoften uden kompensationer og holde et stabilt bækken gennem trådet. Selv 3–5 mm ændringer kan være nok til at ændre muskelaktiveringen markant.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Typiske tegn på forkert sadelindstilling:

  • Overstrakte eller overbelastede knæ: Når sadlen står for højt eller for langt tilbage, tvinges benet til at strække mere end det naturlige bevægemønster tillader. Det øger belastningen på både seneapparatet og forsiden/bagsiden af knæet, hvilket kan give irritation og overbelastningssymptomer. Når sadlen derimod står for lavt, arbejder knæet i for stor bøjning gennem en stor del af pedalomdrejningen. Det betyder, at forsiden af knæet (patellofemoralleddet) bliver belastet af et højere tryk, fordi knæskallen presses hårdere mod lårbenet. Samtidig reduceres muskeludnyttelsen, da quadriceps skal arbejde med kortere bevægebane, hvilket både kan give smerter foran knæet og mindske den samlede kraftudvikling.
  • Lændespændinger pga. manglende bækkenstabilitet: En forkert sadelposition kan få rytteren til at kompensere ved at bevæge lænden unødigt. Når bækkenet ikke kan rotere frit, tager lænden over, og muskulaturen bliver træt og spændt.
  • Urolig hoftebevægelse og irritation i bløddelene: Hvis sadlen ikke støtter rigtigt, begynder rytteren at “jage” efter en stabil position. Det giver side-til-side bevægelser, som både øger risikoen for hudirritation og gør trådet mindre effektivt.
  • Tab af kraft og sværere kadence: Manglende stabilitet i sadlen påvirker benenes kraftoverførsel direkte. Når kroppen bruger energi på at holde balancen, går watt-tabet ud over effektiviteten, og rytteren får sværere ved at holde en rund, rytmisk kadence.
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

3D sadeltryksmåling hos Fitbike

Med Velometrik 3D sadeltryksmåleren får vi et præcist visuelt billede af, hvordan rytteren belaster sadlen. Systemet viser:

  • Trykpunkter i realtid
  • Bevægelse af bækkenet gennem pedalomdrejningen
  • Sammenhængen mellem stabilitet og kraft

Det giver et langt bedre grundlag for valg af sadel og finjustering af position.

Book et Bikefit B med sadeltryksmåling her eller på knappen.

Kontakt

Mobil +45 20 81 05 06

mail: roger@fitbike.dk - Strandvejen 38, 2900 Hellerup

Følg os på

Scroll to Top